16:29

Provokerende og tankevækkende ungdomsteater

Mere end tusind mennesker ser med den 10. maj 2016 klokken 16:29, da 18-årige Océane springer ud foran et tog og live-streamer sit selvmord. Transmissionen begynder hjemme i Océanes røde sofa, hvor hun holder sit livs enetale, og slutter, da en ambulancefører tager telefonen op fra sporet og trykker sluk. Océane er død, men hvad drev hende til at tage sit eget liv

- og så endda på live-stream? Var det længslen efter at være aktuel og skille sig ud fra mængden? Håbet om at opnå respekt og anerkendelse? Tanken om at hun herved endelig ville være på alles læber? Eller følte hun blot, at livet var meningsløst?

Océane har over 3000 følgere på Instagram og mestrer kunsten at lægge skygger på sin næse, der får hende til at ligne Taylor Swift lidt. Hun har haft en kæreste i 4 år. Han er mekaniker. Han er ikke kriminel. Hun drømmer om blondegardiner på børneværelserne. Men pludselig sker der noget imellem dem, som ændrer Océanes blik på fremtiden og den virkelighed, hun lever i – og som får fatale konsekvenser for hendes liv.

16:29 er en forestilling om den nulevende ungdomsgenerations desperate hungren efter autentisitet, anerkendelse og mening med livet.

Medvirkende: Amira Jasmina Jensen. Instruktion og manuskript: Anna Andrea Malzer. Lysdesign: Mads Eckert. Lyddesign: Nanna Schleimann. Visuel-EP: Hiphopkollektivet Capital Fluxus. Producent: Teater Momentum.

Spilletid: 95 minutter.

Der er pause.

Dato, tid og sted
Thy Teater, Thisted
Del på Facebook