MØRKEBARNET

MØRKEBARNET

Der bor to piger i en dejlig have Den ene leger ensomt og forladt den anden kalder Far og Mor "en gave" hun sover trygt hos dem når det bliver nat... Sådan lyder starten på Cecilie Ekens mestersonnet i hendes prisbelønnede bog, Mørkebarnet, som fortæller os at forældre altid har to børn. Det lyse barn og Mørkebarnet kæmper om forældrenes kærlighed. Når det lyse barn bliver puttet i sin varme seng må Mørkebarnet pænt blive udenfor i kulden. Hendes raseri fremmaner nattens dæmoner: Hun vil slå det lyse barn ihjel. Men i sidste øjeblik mærker hun, at de er ét; at slå søsteren ihjel vil forkrøble hende selv. Med en kombination af en brilliant lyrisk tekst og musikkens rige muligheder for at være meddigtende, er Mørkebarnet en fantastisk musikdramatisk oplevelse for børn og voksne. En fortællende skuespiller, en sanger og en accordionspiller gennemlever i tæt kommunikation med publikum det stærke drama. Musikken er skrevet af en af Danmarks bedste komponister, Peter Bruun, der i 2008 vandt Nordisk Råds Musikpris

Medvirkende: Ingeborg Fangel Mo og Marie Mondrup. Instruktion: Leiv Arne Fjellmoen

MØRKEBARNET
Information om spilledato og tid
Her ser du information om denne forestillings spilletider mm.
Spilledatoer: 
17. September 2012 - 10:00    Rolighedshallen, Thisted
18. September 2012 - 10:00    Hurup Skole
Spilletid: 
50 minutter

Teaternyt

Så er abonnementsbrochuren for 2013/2014 klar. Den er fuld af gode teatertilbud og vi har bedt...