MARTHA OG FRANK

En musical med alle soul-dronningens hits 

MARTHA OG FRANK er inspireret af den måske bedst sælgende soul-dronning i hele musikhistorien, Aretha Franklin. Hun står bag hits som ’Respect’ og ’Say a Little Prayer’ og mange, mange flere.

Aretha Louise Franklin er en amerikansk sangerinde, der blev født i 1940'ernes USA. Hun voksede op i Detroit, hvor hun allerede fra barnsben indledte sin sangkarrierer som gospelsanger og senere hovedsolist i kirkekoret i den kirke, hvor hendes far var præst. Da Aretha fyldte 18 år, begyndte hun at synge jazz og udgive den musik, der senere skulle gøre hende til en award-vindende sangerinde og en af de bedst sælgende musikere nogensinde. I dag er hun verdenskendt for sin soul-stemme og er af mange kendt som "The Queen Of Soul".

Forestillingen MARTHA OG FRANK tager netop udgangspunkt i Aretha Franklins fantastiske soul-univers og lader det møde en dansk ægteskabelig virkelighed i form af Martha og Frank, der balancerer på randen af skilsmisse. Martha og Frank har været gift i mange år. Datteren er flyttet hjemmefra, og nu sidder de så der. Med sig selv og med hinanden. I ægteskabets midtvejskrise, hvor der kan være frygtelig stille på sin egen larmende måde. Men så er det jo heldigt, at man har musikken og ikke mindst passionen – for så længe man husker den, er der altid håb. Sangene i stykket repræsenterer alt det liv, kærlighed og passion, der er i Martha og Frank og i deres forhold. Og det er den passion, vi alle skal huske at åbne op for en gang imellem!

I et syret, humoristisk univers bliver vi bragt helt ind i ægteskabets maskinrum, der eksploderer i vilde soul-sange sunget af Martha (ANNA UR KONOY) og Frank (NIS PEDERSEN). De bliver akkompagneret af de to støvede parterapeuter Bent Lundgaard på klaveret og Michael Andersen på bas.

Medvirkende: Anna Ur Konoy og Nis Pedersen. Musikere: Bent Lundgaard og Michael Andersen. Instruktør: Ina-Miriam Rosenbaum. Dramatiker: Caroline Cecilie Malling Jørgensen. Komponist: Aretha Franklin. Scenograf: Sus Haugland. Kunstnerisk konsulent: Niels Vendius. Producent: Randers Egnsteater/ThyTeater.

Spilletid: 110 minutter.

Der er pause.

 

Forestillingen har allerede fået to glimrende anmeldelser. Læs dem her:
ISCENE: https://iscene.dk/2018/01/29/morsom-krise-aegteskabet/.
DIN AVIS RANDERS: http://dinavis.dk/nyheder/2018/01/31/anmeldelse-parforholdet-saettes-paa-spidsen-ny-vinterkabaret/.

Dato, tid og sted
Thy Teater, Thisted
Thy Teater, Thisted
Thy Teater, Thisted
Thy Teater, Thisted
Thy Teater, Thisted
Del på Facebook