PEDDERSEN OG FINDUS PÅ THY TEATER

Ingen børn skal kede sig i efterårsferien! Netop derfor byder Thy Teater torsdag d. 18. oktober indenfor til to opførelser af den musikalske og sjove familieforestilling RÆVEJAGTEN. Med hver sin guitar og forskelligt legetøj kaster kammeraterne Niclas og Morten sig ind i Peddersen og Findus' kamp: At få lært den sultne ræv at holde sig fra deres høns. Med publikums hjælp udføres en fantasifuld og snedig plan som indeholder: en kunstig høne, en del fyrværkeri og tilpas med spøgeri… Forestillingen spiller kl. 14.30 og kl. 16.00.