Thy er talk of the town
I hovedstaden har man fået et nyt samtaleemne: Thy! En anderledes og, i mange københavneres øjne, noget eksotisk butik har indfundet sig på Strøget. Her bliver alt det bedste fra Thy præsenteret. Også kulturlivet. Københavnerne har virkelig fået noget at snakke om. Ikke kun Thy-øl, surfspots og Nationalpark-produkter, men også et særligt kulturliv. Som egnsteater er Thy Teater naturligvis også repræsenteret i Thy-butikken på Strøget. ”Laver de også teater deroppe?” ”Ja, bestemt, og det endda teater der tager udgangspunkt i livet i Thy”. Og så bliver brochurerne om Thy Teater ellers revet ned fra hylderne af nysgerrige københavnere.

