Thy Teater evalueret

I lighed med andre egnsteatre er Thy Teater blevet evalueret af Statens Kunstfond ved evaluator Lene Bak fra Pluss Leadership. 

Thy Teater bliver i evalueringsrapporten bl.a. rost for at have en sund økonomi og at teatret kommer ud på skoler og ældrecentre. Men der bliver også påpeget nogle kritikpunkter, hvor især kritikken af Thy Teaters egenproduktioner i 2015 springer i øjnene, da evaluator ikke mener, at de lever op til målet om høj kunstnerisk kvalitet. 

Thy Teaters bestyrelse og ledelse ser på de rejste kritikpunkter med dyb alvor. I den forbindelse er Thy Teater allerede i kontakt med Thisted Kommune med henblik på en seriøs drøftelse. Thy Teater ser endvidere frem til en konstruktiv og fremadrettet dialog med Statens Kunstfond.

Evalueringsrapporten kan læses i sin helhed her: http://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Vidennet/%C3%98vrige_Institutioner/Scenekunst/Egnsteatre/Evalueringer_2013-2015/Thy_Teater_Evalueringsrapport_221215.pdf